Holdbeskrivelse

REFORMER er vores nyeste hold aktivitet. Suveræn core træning og den direkte vej til stærkere ryg og krop i det hele taget.
Med udgangspunkt i den klassiske Pilates udføres REFORMER træning på specielle bænke der kan justeres individuelt så du får den bedste oplevelse.
Træningen foregår med almindeligt træningstøj og skridsikre sokker (five-toes socks, kan købes i centret)
Vi glæder os til at byde dig velkommen til REFORMER træningen.

STRONG Nation er intervaltræning som udfordrer din krop og presser grænserne for udholdenhed, styrke, tempo og mobilitet.
STRONG Nation er træning med egen kropsvægt og alle øvelser kan udføres på flere niveauer. Du behøver ikke at være stærk for at deltage, men forvent at du bliver det.

“THE ORIGINAL BARBELL CLASS” – Timen der styrker, toner og trimmer din krop. Effektivt, hurtigt og inspirerende.
Vi bruger vægtstænger samt egen kropsvægt. Alle kan deltage på BODYPUMP™ da øvelserne tilpasses i både vægt og udførsel.
BODYPUMP™ programmet er ens i 3 måneder ad gangen og undervises af LesMills certificerede instruktører.

BodyAttack  er høj-intensiv intervaltræning kombineret med styrke og core træning.
Med elementer fra high/low impact aerobic som var startskuddet til den hold træning vi kender i dag, kommer du i superform på Body Attack holdet

Tone & Stretch er en komplet træning af hele kroppen. Styrke, udholdenhed, balance og udspænding.
Vi bruger lette vægte samt egen kropsvægt i denne time som alle kan deltage i

INDOOR CYCLING 2020

Står for en bred vifte af muligheder, både for dig der elsker gadget og tracker alt fra søvn til sprint.

Vi cykler på BodyBike Smart+ cykler som er en topmoderne spinningcykel med nøjagtig watt måling.
Du bruger din mobil under træningen og har alle relevante data med hjem.
Download “BODY BIKE Indoor Cycling” app´en som du finder i AppStore og i  GooglePlay 
Vores instruktører hjælper med indstillingerne når du møder op til træning.
Der er selvfølgelig også hold til dig der går mere op i musikoplevelsen og helst er fri for det tekniske.

Her er en forklaring af de enkelte holdtyper der dog alle har det til fælles at det er super effektivt.
tallet 45 eller 60 refererer til den samlede tid holdet tager inklusiv udstrækning og af spritning af cyklerne

Intelligent Cycling (Icycling) – Her cykler du i et visuelt univers hvor du selv kører med. Vejene, byer, landskaber og alt i IC hænger sammen med det program der køres.
IC giver dig det fulde overblik over hvor hårdt, hvor længe, hvad der kommer bagefter og hvornår du er i mål.
Dette i en grafik der er overskuelig og gør det hårde nemmere da du hele siden kan se en ende på strabadserne.
IC møder du også som en ren grafisk udgave, her er det visuelle univers erstattet af en grafik der konstant fortæller dig hvor du befinder dig i træningen

Freestyle Cycling – Her står instruktøren for den samlede “underholdning”.
Programvalg, musik og opbygning af intervallerne formidles på “den gammeldags måde”

Tema Cycling – Her er musikken i fokus og det vil fremgå af vores Facebookside hvilket årti, hvilke kunstnere, hvilke film eller koncerter der udgør den stemningsmæssige kulisse bag træningen. Pas På! Du kan meget nemt blive revet med og opleve at du blev 18 år igen og hvad der deraf følger af uanede kræfter 😉

Alle hold kører med watt måling, men du er fri til at køre uden din mobil hvis du bare vil have oplevelsen uden at skulle forholde dig til teknikken.
Skulle du opleve at være kommet med på et hold der føles for hårdt eller svært, så tag fat i instruktøren der vil holde øje med dig og give alternativer undervejs.
Det er dig og din træning det handler om, altid!

Vi elsker step på Aerobicgården og kan uden at blinke med øjnene sige at vi er hammergode til at undervise i disciplinen.
Step er en klassiker i holdsalen, udviklet af Gin Miller og Reebok i slutningen af 80´erne, og stadig en sikker vinder.
Step er det perfekte miks af kondition og koordination. Alle trin og sammensætninger bygges logisk op, så er du ny får du hurtigt lært det grundlæggende.
Synes du at første og anden gang var udfordrende så tænk på at langt de fleste af vore medlemmer har lært step træningen hos os.
De ved hvad det vil sige at være ny og har forståelse for at instruktøren går roligere til værks når der er helt nye med på holdet.
Stepholdene er alle af en varighed på 40 min., starter med opvarmningen og slutter med et let stræk

We don´t sweat – we sparkle!

CROSSDANCE™ er et dance fitness koncept baseret på moduler med Dance, Bodytoning, Cardio og Balance.

Vores CROSSDANCE™ instruktører har fuld frihed til at sætte sit eget præg på timen, så du vil aldrig helt vide hvad du skal igennem.
Fed musik, høj energi…CROSSDANCE™ er stærkt vanedannende.

Aerobicgården er uddannelsescenter for CROSSDANCE™.

STRONG BY Zumba® – Glem alt om at tælle gentagelser. Zumba® er medrivende og inspirerende træning med rødder i den latinamerikanske dans.
ALLE kan deltage i Zumba®. Hver enkel dans indeholder kun få trin kombinationer og hele træningen er bygget op omkring GLÆDE, INTENSITET og MUSIK.
Så trænger du til et skud energi så er Zumba® timen du SKAL med på.
Anette, Pernille og Pia er tidligere Duracell kaniner, så du har garanti for høj energi, smittende humør og medrivende Zumba® timer.

Aerobic/MBL timen vil du simpelthen komme til at blive afhængig af.
Aerobic på den fede måde kombineret med mave, balder og lår,
så har du opskriften på det som det hele startede med i 80´ erne og som aldrig går af mode.

Nyd denne time som altid har en spilleliste med nye og gamle hits.

CrossFit på Aerobicgården foregår udendørs i sommer halvåret, april til og med september.
Vi har en stor terrasse og haveanlæg hvor vi bruger redskaber du ikke finder indendørs, slacklines, tirepulls med mere.
Øvelserne tilpasses din formåen så træningen bliver så sikker og effektiv som mulig.

I vinterhalvåret foregår CrossFit i vores holdsal med redskaber som Kettlebell, sjippetove, TRX og et stort fokus på egen kropsvægt.
Her er tilpasningen til den enkelte også i fokus

PowerTraining er styrketræning på hold.
Vi bruger Pumpstænger, løse skiver og kropsvægt i denne intensive time der rammer hver en fiber i din krop.
PowerTraining er for alle der ønsker fedtforbrænding, udholdenhed og opstramning.