MEDLEMSBETINGELSER for Aerobicgården ApS

1. GENERELT Følgende medlemsbetingelser (herefter Medlemsbetingelser) er gældende for medlemskaber hos Aerobicgården ApS. Elsenbakken 11, 3600 Frederikssund. Cvr. 31170737.
Aftaler om medlemskab indgået i Aerobicgården’s center og eller via Aerobicgården’s digitale kanaler (internet/app) indgås mellem en privatperson (herefter Medlemmet) og Aerobicgården. Udover disse Medlemsbetingelser vil Medlemmet også være bundet af de til enhver tid gældende særlige vilkår og regler, der henvises til i disse Medlemsbetingelser. Sådanne særlige vilkår og regler udgør en integreret, uadskillelig del af Medlemsbetingelserne.

2. MEDLEMSKAB AF Aerobicgården

2.1. VILKÅR FOR OPRETTELSE AF MEDLEMSKAB Ved oprettelsen af medlemskabet skal Medlemmet oplyse sit navn, adresse, e-mail, dansk telefonnummer, reg. nr., konto-/kortnummer og CPR-nummer. Hvis kontakt- eller bank-/kortoplysninger efterfølgende ændres, skal dette straks meddeles Aerobicgården. Det er medlemmets ansvar, at Aerobicgården til hver en tid har medlemmets korrekte kontaktoplysninger.

2.2. MEDLEMSKABSTYPER Oversigt over Aerobicgården’s til enhver tid gældende medlemskabstyper samt særlige vilkår, regler, tilkøb og tillægstjenester for de enkelte medlemskabstyper findes på Aerobicgården’s website, https://www.aerobicaarden.dk/priser-medlemskab
Et medlemskab er personligt og må ikke benyttes af andre end Medlemmet.
Medlemskabet giver Medlemmet adgang til at benytte det udstyr og services, der er omfattet af medlemskabstypen. Medlemskabet kan benyttes fra den aftalte startdato, som fremgår af købskvitteringen.

2.3. UMYNDIGE OG ALDERSKRAV
Hvis Medlemmet er under 18 år eller umyndiggjort, skal Medlemmet for at oprette et medlemskab møde op i Aerobicgården’s center med sin værge eller benytte en digital løsning anvist af Aerobicgården. I forbindelse med indmeldelse i Aerobicgården’s center skal begge parter medbringe gyldigt billede-legitimation. Værgen indestår for, at den mindreårige overholder disse Medlemsbetingelser og hæfter for ethvert krav, som Aerobicgården måtte have mod Medlemmet i medfør af medlemskabet og disse Medlemsbetingelser.
Minimumsalderen for at træne i Aerobicgården, uanset samtykke fra værge, er 10 år.
Aerobicgården forbeholder sig retten uden varsel til at justere denne aldersgrænse.

2.4. ANDEN BETALER END MEDLEMMET
Ved oprettelse af medlemskab, hvor en anden end Medlemmet betaler (herefter Anden Betaler), skal Medlemmet og Anden Betaler begge møde op i Aerobicgården’s center med gyldig billede-legitimation eller benytte en digital løsning anvist af Aerobicgården. Anden Betaler er, ud over de faste månedlige udgifter for medlemskab(er), som Anden Betaler har påtaget sig at betale for, også forpligtiget til at betale de ekstra udgifter og gebyrer, der påløber i forbindelse med sådan(ne) medlemskab(er) i henhold til Medlemsbetingelserne; herunder køb af produkter i automater/reception. Anden Betaler hæfter for ethvert krav, som Aerobicgården måtte have mod Medlemmet i medfør af medlemskabet og disse Medlemsbetingelser.

2.5. MEDLEMMETS ÆNDRING AF MEDLEMSKABSTYPE
Hvis Medlemmet ændrer en medlemskabstype købt til kampagnepris (herunder ændrer medlemskabstype i en eventuel bindingsperiode) medfører det, at kampagneprisen bortfalder, og Medlemmet skal betale fuld pris for det ændrede medlemskab fra den dag, hvor ændringen træder i kraft.

3. BRUG AF MEDLEMSKAB
3.1. HUSETS REGLER
Medlemmet er forpligtet til løbende at gøre sig bekendt med og til enhver tid følge de gældende Husets Regler. Medlemmets overtrædelse af Husets Regler udgør en misligholdelse af medlemskabet og Medlemsbetingelserne og kan medføre bortvisning, opsigelse eller ophævelse af medlemskab, pålæggelse af gebyr samt udelukkelse (blacklisting) af Medlemmet fra medlemskab i Aerobicgården samt tilhørende virksomheder for en periode fastsat af Aerobicgården eller permanent. Aerobicgården forbeholder sig retten til at foretage en politianmeldelse ved overtrædelse af Husets Regler.

3.2. MEDLEMSKORT/ADGANG
Medlemmet skal benytte medlemskort for at få adgang til Aerobicgården’s center.
Aerobicgården afgør, om medlemskort udstedes fysisk og/eller digitalt. Medlemskort er personligt og må ikke bruges af andre. Medlemskort skal altid medbringes og indlæses før træning påbegyndes og giver adgang til de af Aerobicgården’s center og faciliteter, der følger af medlemskabstypen. Aerobicgården vil kunne kræve, at Medlemmet i nogle tilfælde fremviser billede-legitimation i forbindelse med ophold i Aerobicgården’s center. Medlemmet er ansvarligt for at opbevare medlemskort forsvarligt og på en sådan måde, at det ikke beskadiges, bortkommer eller bliver misbrugt af andre; f.eks. til uretmæssig adgang eller køb. Ved bortkomst eller mistanke om misbrug skal Aerobicgården informeres straks, også skriftligt. Det påhviler Medlemmet at kunne dokumentere, at medlemskort er meldt bortkommet til Aerobicgården, hvis der senere opstår tvivl om dette. Medlemmet kan blive gjort ansvarlig for uautoriseret brug af medlemskort frem til at dette skriftligt er meldt bortkommet/misbrugt til Aerobicgården. For at få udleveret et fysisk medlemskort skal Medlemmet møde op i et Aerobicgården’s center i bemandingstiden. Aerobicgården kan også anvise en alternativ udleveringsmetode. Ved udlevering af medlemskortet i center skal Medlemmet medbringe gyldig billede-legitimation. Hvis det fysiske medlemskort beskadiges eller bortkommer, skal dette straks meddeles til Aerobicgården, som vil udstede et nyt medlemskort mod et gebyr.

3.3. Aerobicgården APP OG WEBSITE
Aerobicgården kan give Medlemmet adgang til at håndtere sit medlemskab og træning via app eller sit website. Medlemmets benyttelse af visse funktioner forudsætter, at Medlemmet logger på og benytter personlige login-oplysninger modtaget fra Aerobicgården. Det under pkt. 3.2 anførte vedrørende opbevaring, bortkomst og misbrug af medlemskort gælder tilsvarende for login-oplysninger. Aerobicgården er ikke ansvarlig for manglende tilgængelighed til, nedbrud i og fejl eller tekniske problemer ved Aerobicgården’s App eller website, herunder i fm. tilmelding, afmelding m.v.

3.4. PERSONLIG TRÆNING Når Medlemmet har et medlemskab i Aerobicgården, kan personlig træning tilkøbes. Informationer samt gældende vilkår for køb findes på Aerobicgårdens website,

3.5. TILMELDING OG AFMELDING AF AKTIVITETER I Aerobicgården
Visse medlemskabstyper muliggør, at Medlemmet kan tilmelde sig forskellige aktiviteter, som for eksempel holdtræning. Til- og afmeldingen til aktiviteterne skal ske på Aerobicgården’s App eller website. Tilmelding eller manglende korrekt afmelding fra en aktivitet kan være forbundet med betaling af et gebyr, som findes på Aerobicgården´s website, https://aerobicgaarden.dk/faq/

3.6. VÆRDIGENSTANDE OG TINGSSKADE
Aerobicgården anbefaler, at særligt værdifulde genstande (fx kontanter, ure, smykker, punge, tasker m.v.) ikke medbringes til træning og ikke opbevares i omklædningsskabe. Øvrige medbragte genstande bør opbevares i et forsvarligt aflåst skab under træning. Aerobicgården bærer ikke noget ansvar for tab på grund af bortkomst, tyveri eller tingsskade, der indtræffer i Aerobicgården’s center.

3.7. HELBREDSTILSTAND OG PERSONSKADE
Al træning sker på eget ansvar. Medlemmet er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos Aerobicgården, ligesom Medlemmet er ansvarlig for at have modtaget nødvendig instruktion for at udføre aktiviteter korrekt og forsvarligt. Aerobicgården bærer ikke ansvaret for eventuelle personskader som følge af manglende overholdelse af foranstående eller ulykker eller andre besøgendes handlinger eller undladelser. Dansk rets almindelige erstatningsregler gælder i øvrigt.

3.8. BRUG AF CENTRE TIL AT UDBYDE PERSONLIG TRÆNING, KOSTVEJLEDNING M.V.
Der må ikke udøves kommerciel virksomhed i Aerobicgården’s center, såsom træningsvejledning, personlig træning eller kostvejledning af andre eller anden virksomhed uden Aerobicgården’s forudgående skriftlige tilladelse.

3.9. FILM- OG FOTOOPTAGELSER
Det er ikke tilladt at benytte Aerobicgården’s lokaler til optagelse af film (levende billeder) og/eller fotos med henblik på kommercielt brug uden en forudgående skriftlig aftale med Aerobicgården’s hovedkontor. Det er ikke uden samtykke tilladt at optage film (levende billeder) eller tage fotos af andre i Aerobicgården’s center eller lave opslag heraf på online-media.

3.10. VIDEOOVERVÅGNING
Der vil være TV-overvågning i Aerobicgården’s center. Formålet med TV-overvågningen er at forebygge kriminalitet og skabe tryghed for personalet, medlemmer og øvrige gæster. Du kan læse mere om TV-overvågning i den til enhver tid gældende persondatapolitik, som kan tilgås her,
https://www.datatilsynet.dk/databeskyttelse/lovgivning

4. BETALING
Medlemmet skal betale månedligt for løbende medlemskab, et oprettelsesgebyr og eventuelle øvrige gebyrer og ydelser i henhold til Aerobicgården’s til enhver tid gældende priser. Det samme gælder for værger eller andre, som har påtaget sig et juridisk ansvar for medlemskabet; herunder Anden Betaler. Et løbende medlemskab af Aerobicgården kræver, at Medlemmet er tilmeldt en af Aerobicgården anvist betalingstjeneste til automatiske betalinger. Den månedlige betaling for medlemskabet og øvrige gebyrer/ydelser forfalder løbende til det aftalte tidspunkt bortset fra ved opstart, hvor første medlemsskabsperiode, samt eventuelt oprettelsesgebyr betales ved tilmelding. Medlemmet er ansvarligt for, at medlemskabet og gebyrer og ydelser betales rettidigt.
Ved et forudbetalt medlemskab, betaler Medlemmet ved oprettelsen forud for hele medlemskabsperioden.

4.1. BETALINGSTJENESTE TIL AUTOMATISKE BETALINGER
Det er muligt at betale medlemskabet og køb, som foretages under medlemskabet, automatisk i henhold til de vilkår, der gælder om benyttelse af en af Aerobicgården anvist betalingstjeneste. Benyttelsen af en automatisk betalingstjeneste kan medføre, at der skal betales et administrationsgebyr. Læs mere om betalingsmuligheder og gebyrer på Aerobicgården’s prisside her. Det er Medlemmets/Anden Betalers ansvar at sikre, at aftalen er korrekt tilmeldt betalingstjenesten til automatiske betalinger. Hvis aftalen ikke er oprettet korrekt, kan Aerobicgården opkræve det til enhver tid gældende gebyr, jf. Aerobicgården’s prisside.

4.2. MANGLENDE ELLER FOR SEN BETALING
Hvis et skyldigt beløb ikke betales rettidigt, udsendes en rykkerskrivelse via e-kommunikation. Aerobicgården opkræver rykkergebyr efter gældende takster, som fremgår af Aerobicgården’s prisside. Betales der ikke inden den angivne forfaldsdato, har Aerobicgården ret til uden varsel at blokere medlemskabet, så Medlemmet ikke kan træne. Hvis betalingsmisligholdelsen fortsætter, har Aerobicgården ret til uden yderligere varsel at ophæve medlemskabet og til at opkræve andre udeståender til betaling straks. Medlemmet kan ikke træne, bruge sit medlemskort som betalingsmiddel eller ændre på medlemskabet, hvis medlemskabet er blokeret, før det fulde udestående er betalt til Aerobicgården, og der er fremvist dokumentation herfor. Aerobicgården forbeholder sig ret til selvstændigt eller via en samarbejdspartner at opkræve det udestående beløb, et gebyr for rykning og for sen betaling samt at indberette dårlige betalere til RKI/Experian i henhold til RKI’s gældende vilkår. Gebyret fastsættes af Aerobicgården eller af Aerobicgården’s eksterne samarbejdspartnere. Ved bortvisning af medlemmet, ophævelse af medlemskabet, udelukkelse af Medlemmet samt ved politianmeldelse, jf. §§ 3.1. og 8, forfalder alle udestående beløb til betaling straks.

4.3. REFUNDERING AF TILGODEHAVENDER
I tilfælde af et tilgodehavende hos Aerobicgården, vil Aerobicgården som hovedregel godskrive sådanne beløb i det fremadrettede medlemskab. Hvis medlemskabet er ophørt, og Medlemmet/Anden Betaler mener at have et beløb til gode, skal vedkommende rette henvendelse til Aerobicgården’s medlemsservice via kontaktformularen på Aerobicgården’s hjemmeside. Refundering kun kan ske til danske bankkonti.
4.4. MEDLEMSKORT SOM BETALINGSMIDDEL
Medlemmet har mulighed for at benytte sit Aerobicgården-medlemskort som betalingsmiddel i Aerobicgården’s center, herunder til køb af produkter i Aerobicgården’s automater og i Aerobicgården’s reception. Beløbsgrænsen for køb på dit medlemskort fastsættes af Aerobicgården. De foretagne køb opkræves sammen med betaling for medlemskabet ved din næste månedlige betalingsopkrævning. Der henvises i øvrigt til vilkårene for betalingstjeneste til automatiske betaling. Det bemærkes, at hvis der er knyttet en Anden Betaler, jf. § 2.4. til medlemskabet, er det ikke altid muligt at benytte dit medlemskort som betalingsmiddel.

4.5 VÆRDIKUPON, KLIPPEKORT OG GAVEKORT
Gavekort eller værdikupon til Aerobicgården kan ikke ombyttes til produkter. Klippekort har en løbetid på 12 måneder og kan benyttes i de Aerobicgården-centre, som udbyder aktiviteten.

5. ÆNDRINGER

5.1.
Aerobicgården kan løbende foretage ændringer af disse Medlemsbetingelser. Ændringer vil blive meddelt i god tid via Aerobicgården’s digitale kanaler. Såfremt der er tale om væsentlige ændringer for medlemmet, underretter Aerobicgården medlemmet om ændringen med minimum 45 dages skriftligt varsel pr. e-kommunikation til ændringens ikrafttræden. Medlemmet har altid mulighed for at opsige medlemskabet i overensstemmelse med pkt. 6.1

5.2
Aerobicgården kan løbende foretage ændringer i udbudte medlemskabstyper, tjenester og produkter. Aerobicgården varsler Medlemmet herom med minimum 45 dages skriftligt varsel
pr. e-kommunikation til ændringens ikrafttræden. Medlemmet har altid mulighed for at opsige medlemskabet i overensstemmelse med pkt. 6.1

5.3
Aerobicgården kan løbende foretage prisændringer. Aerobicgården kan foretage regulering af medlemsskabsprisen som følge af stigninger i forbrugerprisindekset det forgangne år. Videre kan sådanne ændringer foretages, såfremt de er et resultat af øgede udgifter forbundet med drifts og sikkerhedsmæssige forhold eller udefrakommende omkostninger relateret til Aerobicgården’s levering af ydelser til medlemmet såsom imødekommelse af myndighedskrav eller nye eller ændrede lovkrav, omkostninger til leverandører eller imødekommelse af løbende inflation, samt som følge af udvidelser af eller ændringer i Aerobicgården’s medlemskaber og tjenester. Såfremt Aerobicgården foretager sådanne prisændringer underretter Aerobicgården Medlemmet herom med minimum 45 dages skriftligt varsel via e-kommunikation til prisændringens ikrafttræden. Medlemmet har altid mulighed for at opsige medlemskabet i overensstemmelse med pkt. 6.1.

5.4
Aerobicgården kan løbende indføre nye gebyrer eller ændre gebyrer omfattet af Medlemsbetingelserne. Sådanne gebyrer kan eksempelvis indføres eller reguleres som følge af øgede omkostninger for Aerobicgården til håndtering af kundehenvendelser, bortkomne medlemskort eller andet udstyr eller håndtering af kundebetalinger, herunder som følge af omlægninger af Aerobicgården’s forretningsgange. Ændringerne vil fremgå i god tid af Aerobicgården’s til enhver tid gældende prisliste samt Aerobicgården’s digitale kanaler. Såfremt Aerobicgården indfører nye gebyrer underretter Aerobicgården Medlemmet herom med minimum 45 dages skriftligt varsel pr. e-kommunikation til gebyrets ikrafttræden. Såfremt der sker en stigning i et eksisterende gebyrs størrelse på over 10%, underretter Aerobicgården Medlemmet herom med 45 dages skriftligt varsel pr. E-kommunikation inden, en sådan stigning træder i kraft.

6. OPSIGELSE, OPHÆVELSE M.V.
6.1
MEDLEMMETS OPSIGELSE
Medlemmet kan til enhver tid opsige sit medlemskab med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Hvis Medlemmet fx opsiger sit medlemskab den 15. maj, ophører medlemskabet således den 30. juni. Ved opsigelse af medlemskabet skal fornavn, efternavn, fødselsdato og medlemsnummer oplyses. En opsigelse kan ske via selvbetjening eller via henvendelse til Aerobicgården’s medlemsservice. Medlemmet modtager en kvittering for gennemførelsen af opsigelsen fra Aerobicgården. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt et medlemskab er opsagt, påhviler det Medlemmet/Anden Betaler at bevise, at vedkommende har opsagt medlemskabet.

6.1.1.
MEDLEMMETS OPSIGELSE AF MEDLEMSKAB MED BINDINGSPERIODE
Hvis Medlemmet har tegnet medlemskab med bindingsperiode, kan medlemskabet tidligst opsiges med virkning fra udgangen af den måned, hvor bindingsperioden udløber. Efter bindingsperiodens udløb kan medlemskabet opsiges i henhold til pkt. 6.1.

6.1.2. MEDLEMMETS OPHÆVELSE
Medlemmet har ret til at ophæve sit medlemskab, hvis Aerobicgården væsentligt og gentagne gange misligholder sine forpligtelser over for Medlemmet.

6.2 Aerobicgården’s OPSIGELSE
Aerobicgården kan til enhver tid opsige Medlemmets medlemskab med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Hvis Aerobicgården fx opsiger Medlemmets medlemskab den 15. maj, ophører medlemskabet således den 30. juni.

6.2.1 Aerobicgårdens OPHÆVELSE M.V.
Aerobicgården har ret til at ophæve Medlemmets medlemskab, hvis Medlemmet væsentligt misligholder sine forpligtelser over for Aerobicgården. For sen eller manglende betaling af et skyldigt beløb, (medvirken til) misbrug af medlemskort eller loginoplysninger, doping eller væsentlig misligholdelse af Husets Regler udgør altid væsentlig misligholdelse. Aerobicgården kan desuden sanktionere Medlemmet som anført i Husets Regler; herunder i form af bortvisning, udelukkelse, politianmeldelse m.v.

7. FORTRYDELSESRET
Ved køb af et medlemskab har Medlemmet 14 dages fortrydelsesret fra den dag, aftale om medlemskabet blev indgået. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan Medlemmet vente til den følgende hverdag med at udøve fortrydelsesretten. For at gøre brug af fortrydelsesretten, skal Medlemmet inden udløbet af fortrydelsesfristen give Aerobicgården en utvetydig erklæring herom. Dette kan bl.a. ske ved, at Medlemmet henvender sig til Aerobicgården’s medlemsservice via Aerobicgården’s website eller udfylder denne formular og sender den til:
Aerobicgården ApS. Elsenbakken 11, 3600 Frederikssund.
Medlemmet er forpligtet til at betale for Medlemskabet fra medlemskabets aftalte startdato. Medlemmet er ved tilbagetræden fra parternes aftale pligtig at betale for den del af ydelsen, som allerede er leveret. Dette opgøres forholdsmæssigt for den periode, som Aerobicgården har leveret medlemskabsydelserne. Medlemmet/Anden Betaler har bevisbyrden for, at vedkommende har benyttet fortrydelsesretten, hvis der senere opstår tvivl om dette.

8. DOPING
Aerobicgården samarbejder med Anti Doping Danmark (ADD). Medlemmet er forpligtet til at lade dig teste for doping, hvis det forlanges af en repræsentant for ADD. Hvis Medlemmet modsætter sig dette, vil det blive betragtet som en positiv test. En positiv test medfører, at Aerobicgården kan ophæve medlemskabet og bortvise Medlemmet med øjeblikkelig virkning, jf. pkt. 6.2. En eventuel positiv dopingtest vil medføre udelukkelse på mindst 2 år fra alle fitness-/motionscentre i Danmark, der samarbejder med ADD. Læs mere om doping her. Et Medlems besiddelse, brug, salg eller overdragelse af dopingmidler, besiddelse af dopingmidler med henblik på overdragelse til andre, samt tilskyndelse eller medvirken til, at en person anvender doping, er forbudt og vil blive anmeldt til politiet.

9. BEHANDLING AF PERSONDATA
Når et medlemskab oprettes i Aerobicgården, samt når Medlemmet benytter sig af Aerobicgården’s øvrige tjenester eller foretager tilkøb, indsamler Aerobicgården diverse personlige oplysninger om Medlemmet i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatapolitik, som kan tilgås her,
Persondata lovgivning

10. KLAGEADGANG
Hvis Medlemmet vil klage over sit køb af medlemskab, skal Medlemmet henvende sig til Aerobicgården medlemsservice via vores kontaktformular her. Medlemmet har desuden mulighed for at klage over sit køb af medlemskab hos Aerobicgården ved at indbringe en klage for Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Medlemmet kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk. Medlemmet kan også vælge at indbringe sin klage via EU’s online klageportal (”Onlineplatformen”) på https://ec.europa.eu/consumers/odr/main/index.cfm. Onlineplatformen indeholder informationer om mulighederne for en udenretlig tvistbilæggelse af en klage. Medlemmet kan kun anvende Onlineplatformen, hvis Medlemmet er forbruger bosiddende i et andet EU-land. Hvis en klage indsendes til EU’s online klageportal, skal Aerobicgården’s e-mailadresse info@aerobicgaarden.dk angives.

11. ANSVAR OG ANSVARSBEGRÆNSNING

11.1.
Medmindre andet er anført i Medlemsbetingelserne (herunder Husets Regler), er parterne ansvarlige over for hinanden i henhold til dansk rets almindelige regler. Aerobicgården er dog ikke ansvarlig for tab og skade, der skyldes simpel uagtsomhed, ligesom Aerobicgården ikke er ansvarlig for indirekte tab.

11.2.
Medlemmet er ikke berettiget til at rejse krav om erstatning eller kompensation, hvis Medlemmets muligheder for at benytte Aerobicgården`s center er nedsat som følge af istandsættelses- eller vedligeholdelsesarbejder, skader/beskadigelse, reparationer, rengøring, sundhedsmæssige eller hygiejnemæssige tiltag eller andre driftsmæssige handlinger igangsat af Aerobicgården. Hvis Medlemmets muligheder for at benytte Aerobicgården`s center imidlertid er væsentligt nedsat i 14 sammenhængende dage i denne forbindelse, har Medlemmet dog ret til en forholdsmæssig reduktion i prisen for sit medlemskab for den pågældende periode. Medlemmet bedes i sådanne tilfælde kontakte Aerobicgården’s Medlemsservice.
Undtagelse fra dette anføres i 11.3

11.3.
Såfremt Aerobicgården ikke kan opfylde sine forpligtelser over for Medlemmet som følge af forhold, der ligger uden for Aerobicgården´s kontrol, og som Aerobicgården ikke kunne forudse eller overvinde konsekvenserne af (force majeure), suspenderes parternes forpligtelser over for hinanden, i den periode force majeure-forholdet består. Medlemmet kan således ikke ophæve medlemskabet i den pågældende periode, men Medlemmet kan opsige medlemskabet på almindelig vis. Såfremt Medlemmet har forudbetalt medlemskab, og Aerobicgården ikke kan opfylde sine forpligtelser over for Medlemmet i en periode som følge af force majeure, kan Medlemmet ikke kræve sådan forudbetalt medlemskab helt eller delvist refunderet eller kompenseret straks for en sådan periode. Hvis medlemskabet fortsat er i kraft efter udløbet af den nævnte periode, vil Aerobicgården modregne værdien af det forudbetalte medlemskab for perioden i efterfølgende fakturering af Medlemmet.

12. LOVVALG OG VÆRNETING
Alle køb omfattet af disse Medlemsbetingelser er underlagt dansk ret. Eventuelle uenigheder, som ikke kan afgøres i mindelighed, afgøres af de danske domstole.

13. KONTAKTINFORMATION
Ved spørgsmål til disse medlemsbetingelser, er Medlemmet velkommen til at kontakte Aerobicgården via vores kontaktformular her eller skriftligt til Aerobicgården ApS. Elsenbakken 11, 3600 Frederikssund

14. VERSIONER

14.1 Dette er version 1.0 – 2021 af Aerobicgårdens ApS medlemsbetingelser, gældende for eksisterende medlemskaber samt nyetablerede fra og med d. 1. januar 2021.